Jeg er træt. Helt ind i sjælen træt…

Kære læsere

Det er ved at være længe siden, at der er blevet skrevet. Hvis vi lige ser bort fra covid19, så er der så mange andre ting der længe har overskygget glæden ved livet. Jeg flyttede for længe siden. Det der med at bo sammen, det ku vi sgu ikk. Men der er meget begrænset med boliger i den by, som jeg gerne ville bo hvis jeg stadig skulle se børnene i hverdagene. (Ja, de bor hos Peter)

Det lykkedes at finde en bolig. Da udlejeren var kommet til skade, så sagde han at indskuddet var 0 kr hvis bare jeg selv ville spartle hist og pist, samt male. Det var fandme en aftale. 0 kr. Sikke et held! Jeg flyttede ind, men da vinteren kom, der stod det klart, at mit hjem var et sminket lig. Et sted hvor tapetet virkede anderledes end andre steder, der kunne jeg pille det af. Indenunder var der noget sort pelset something. Jeg blev urolig for hvad det var, og om det var andre steder. Jeg talte med min udlejer, som gav grønt lys til at jeg skrællede alt tapetet i huset ned, og spartlede det op,-pudsede det, og malede det. F U C K et arbejde. Er stadig ikke færdig, men det skyldtes at min udlejer ikke kom videre, og når han ikke kom videre, så kunne jeg ikke se hvorfor jeg skulle bruge penge på maling og tæpper hvis det her sted, var et sted vi skulle væk fra.

I den ene halvdel af boligen, der manglede der radiatore. Men min udlejer sagde at det selvfølgelig ville komme op. Der gik næsten 13 MÅNEDER før jeg fik radiatore. Det var så koldt sidste vinter, at vi havde 4 grader inde i stuen. Jeg begyndte at have en gasovn stående, for at kunne holde ud at være der.

Hvorfor flyttede du ikke bare? Fordi det er pissesvært at finde en bolig der kan rumme så mange mennesker, og især en bolig i den by, der kan vedligeholde min mulighed for at se børnene i hverdagene.

Da foråret kom, voksede der en slyngplante ind gennem væggen på børneværelset. Da det blev sommer kontaktede jeg en advokat. I sep blev kommunen involveret pga rotter. I okt sagde kommunen at de hældte mest til at genhuse mig. Men så gik den ide i stå.

Senere på måneden kom der oversvømmelse. Fyret slog fra, og varmen forsvandt. Men hey. Endelig fik vi radiatore !

I november hørte jeg puslen ved vinduet på børneværelset. I slutningen af måneden fik jeg filmet en ROTTE i dagslys, som kravlede rundt ved vinduet!

December kom og gik. Jeg begyndte at høre skratte lyde indenfor, men fik ikke filmet noget mistænksomt. Lydene tog til i januar. Det lød som en høj piben, men jeg havde stadig ikke kunne fange et bevis på film.

Ingen dyr gik i fælder, men lydene var voldsomme om natten. Det lød som parakitter der skrattede, og skreg kombineret med en mus der havde været i fitness og pumpet jern. Sværger det lød som om at der blev rykket rundt på tingene.

Foruden alt dette, så kunne det faktisk blive værre !!!!! Døren på børneværelset var i dårlig stand, og skæv pga. fugt. Min udlejer fik sat noget nyt op,-og så forsvandt muligheden for slyngplanter. Hurra for det! Men de efterlod børneværelset ufærdigt. Det blev ikke isoleret. De fik smadret gulvtæppet. Det blæser så meget ind, at et stearinlyset næsten bliver blæst ud.

Jeg opholder mig der stort set ikke længere. Rottefængeren sagde at det var bedst hvis vi kun var der så lidt som muligt, så det bestræber jeg efter. I vinterferien skulle jeg hjem og hente noget i fryseren. Det var så heldigt, for der havde endnu engang været oversvømmelse, og endnu en gang var fyret slået fra. Køleskabet, fryseren og komfuret virkede ikke. Men maden var stadig frossen, så jeg var virkelig heldig!

I den her uge skal kommunen komme på besøg. Jeg håber de kan mase på for enten at få lukket ned for bygningen, eller få presset min udlejer til at få fikset det der skal fikses. Jeg er ved at være ret opgivende. I starten af feb betalte jeg 4100 i el inkl regulering. I dag modtog jeg endnu en el regning med betaling 1 marts. Lige knap 3500 kr 🙁 Jeg har fået at vide, at de radiatorer, som min udlejer satte op i den ene halvdel, er el radiatorer. De er åbenbart dyre. Men SÅ dyre havde jeg ikke regnet med.

Jeg har set for meget operation x på det seneste, og jeg er bange for at få en kæmpe regning hvis jeg skal flytte fra det her sted. Nu har jeg ventet længe på at have et hjem som jeg vidste var isoleret, trygt og sikkert,-og varmt. Det betyder at der ikke er malet, og ingen gulvtæpper. Jeg havde sparet sammen til at få lagt et klikgulv ude i køkkenet, og jeg ved at jeg kunne ha haft et dejligt hjem for længe siden, hvis bare min udlejer ikke var en lort. Min udlejer viste sig faktisk at være min vicevært, men har præsenteret sig som min udlejer, og skrevet sit navn under på lejekontrakten. Huset blev solgt til en ny, men da kommunen ville kontakte ham, der var det et helt andet navn som huset stod i, og han kendte ikke noget til mit hjem.

Jeg er træt. Helt ind i sjælen træt, og har efterhånden kronisk hovedpine. For oven i alt det her, så kommer resten af livet ved siden af.

Længere nede kan i se en masse billeder. Min plante blev langsomt spist. Den stod i køkkenvinduet. Jeg lokkede en rotte frem med et kyllingelår, som jeg havde taget mål på for at regne dyrets størrelse ud da jeg håbede på halsbåndsmus. I min runde stol lå der en lille rottelort, så de kravler rundt alle steder, og det er så mega klamt, og pisse skummelt!

Jeg håber at jeg inden længe kan skrive at vi enten skal genhuses, eller at min udlejer får ordnet det han skal, så jeg kan få skabt et hjem. Jeg længes så meget efter at male min stue, og se det hele tage form. Jeg har ingenting som jeg kan sige jeg ønsker mig. Mange kvinder kan vel sætte noget fancy shit på deres liste, men lige nu ikk. Jeg vil bare gerne have et hjem der ligner et hjem.

/Katherina

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen