I did it :D

Kære læsere

De sidste år har ikke været nemme. Mit liv har aldrig været så meget på prøve, som det har været siden vi flyttede til Mors. En af de helt store livsforandringer, var at jeg blev skrevet op til VUC 🙂

I sommers bestod jeg alle eksamener, og fik derved fornyet mine papirer !! 🙂 Der blev holdt en smuk ceremoni ude på skolen, og selvom vi ikke var studenter, så blev vores navne kaldt op, og vi modtog en langstilket rose samt vores eksamensbeviser 🙂

Den ceremoni gav mig en følelse af stolthed. At se unge som ældre rejse sig for at blive hyldet for deres indsats gav mig håb. Virkelig awesome oplevelse! 

Planen var EUD, men min studievejleder fortalte mig om EUX. Kravet til EUX var dansk, engelsk og samfundsfag på C niveau.

Der var mulighed for at tage de her fag på fjernstudie, og jeg tænkte: “Hvorfor ikke?” Jeg vidste ikke hvilken retning jeg skulle gå, men det skadede ikke at forbedre mine muligheder 🙂

Derefter skulle jeg have et halvt års fjernstudie på HF. Her blev jeg taknemmelig for min beslutning om, at tage et år på VUC.. ! Shit nogle opgaver O_o Det er svært at forestille sig hvad C niveau er, når man aldrig har haft det før. I 2017 startede jeg op på basis-niveau.

Så siden 2017 er jeg gået fra Basis-niveau til F-niveau-til E- niveau-til D-niveau, og afslutter 2018 med C- niveau 🙂

I dag bestod jeg den sidste HF eksamen!! Det betyder at jeg er kvalificeret til EUX ! 😀

Det har ikke været let for mig, men det har været det værd 🙂

Ligegyldig hvad 2019 bringer, så har jeg fornyet mine papirer, og forbedret mine muligheder! 

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle nå hertil, men her er jeg så! 🙂 

/Katherina

#stolt #juleferie

4 comments / Add your comment below

Skriv et svar