Et godt minde, eller? 😏

Søndag var vi ude og samle skrald rundt omkring i byen. Jeg spotter noget nasty, og siger vi skal gå videre. Peter bliver selvfølgelig nysgerrig og spørger hvad jeg har fundet.

Et kranie….Jeg har fundet et kranie…. 🥺

Det her med at bo i en lille landsby, gør at det er normalt at der render nabokatte rundt, og nogle af dem har vi givet navne fordi vi ser dem ret ofte. Sidste år var der en sort kat som børnene navngav “Sortemis”.

En dag fik vi øje på Sortemis. Sortemis var blevet kørt over, og lagt ind til siden. Siden voksede der brændenælder hvor Sortemis havde lagt, og i takt med at tiden gik, så glemte børnene alt om Sortemis,-og det samme gjorde jeg..

Peter snuppede kraniet, og viste det straks til Alex. Sjællent har jeg set nogen blive så begejstret for noget som helst 🤷‍♀️ Peter og Alex syntes at det var vildt spændende! Sortemisses kranie var det sejeste ever, og mit forslag om at lægge kraniet tilbage blev nedstemt 🤷‍♀️ Kraniet skulle med HJEM……

Skulle aldrig ha set “Krummerne” med Alex😆 Da Krumme sad med Tom i hulen, og Tom viste et kranie frem, der syntes Alex at det var sååå sejt 😎 Sådan et kranie ville han også have en dag 👍 Jeg smilede bare, for jeg troede ikke det ville gå hen og blive til virkelighed, men her er vi så!

Det helt store minde fra i søndags,-nu med et gyldent skær, og en en stolt ejer, og en creeped out mor! 🤣

Skriv et svar