F***ing Trodsalder!

Altså, det jo ik fordi vi ik har prøvet det før, meeeen aldrig nogensinde har jeg oplevet noget som det her 😣 Og så oven i købet, af den som jeg mindst forventede det af 🤔

… Vores lille prinsesse 💕 sød – kærlig – smilende 💕 man kan ikke andet, end at elske hende…

OG DOG! Ligeså kærlig som hun kan være, ja ligeså temperamentfuld kan hun blive 😣 Og det fik vi satme at føle, på den helt store klinge forleden..

Det er ikke unormalt, at hun tramper afsted op ad trappen, når hun ikke lige får sin vilje, og bliver mødt af et “Nej!”

Hun stikker afsted, og når hun kommer op, så smider hun sig i sin seng, og råber grædende:”Far (eller mor) driller!” 😏

Det ta som regel et par minutter, og så er vi videre 😊


Men denne gang var lidt anderledes.. Hun styrtede ganske som normalt op ad trappen, men denne gang lød det lidt mere voldsomt! Der blev væltet nogle ting, og kastet med noget legetøj.. Og det var så det.. Troede vi! 😒

Her er resultatet af hendes lille raserianfald:

2 fladskærme på under 10 minutter 😓😢


Så nu må vi se, om vores “dumme” forsikring kan/vil dække det, og om der bliver nok penge til, at vi kan sende hende til Sydafrika i en måneds tid! 😉🤭😏

/Peter

Skriv et svar